Vigtige historiske data

 

Tim Pallis

 

 

Den f¿r vediske tid, Indus kulturen, Harappa og Mohenjodaro 2500-1800 fvt.

 

Den vediske periode 1800-1000 fvt.

 

Indoeurop¾erne (arierne) invaderer Indus kulturen fra Turkmenistan (¿st for det Kaspiske hav) 1800-1300 fvt.

 

Rigveda er fra 1200-1000 fvt. Nedskrives senere pŒ det tidlige sanskrit sprog brahmi.

 

Veda, som betyder "viden", er den ¾ldste del af Indiens hellige skrifter. De fire hymne-samlinger er: Rigveda, Artharvaveda, Yajurveda og Samasveda.

 

Den brahmanistiske tidsalder 1000-800 fvt. Arierne spreder sig til Ganges. Vedisk religion over hele Nordindien. Brahminerne = pr¾steeliten. L¾ren bestŒr af teologisk mytologiske spekulationer og offerritualer.

 

Krigen mellem Pandavaerne (Arjuna's klan) og Kauravaerne finder sted 1000 fvt. Slaget ved Mahabharata. Eposet er fra ca 500 fvt. Nedskrives senere pŒ sanskrit.

 

Brahmanaerne er fra 1000-800 fvt. Nedskrives senere pŒ sanskrit. Filosofiske forklaringer af offer ritualerne.

 

Yajnavalkya lever 850 f. Den f¿rste store meditations-mester, hvis dialoger findes i Upanishaderne.

 

Ordet Upanishad er sammensat af sanskritroden sat, som betyder "at sidde" og forstavelserne upa og ni, sŒledes at hele ordet kommer til at betyde: At sidde i n¾rheden af... (sin l¾rer).

 

Der findes traditionelt 108 Upanishader, men mere end 200 er kendt.

 

De ¾ldste Upanishader er fra 800 f. Nedskrives senere pŒ sanskrit. Brihadaranyaka og Chandogya. De yngste Upanishader er skrevet i vort Œrhundrede.

 

Den vediske religion var ritualistisk. Men Upanishaderne er ren mystik. Vedaernes og Brahmanaernes "ydre" ritualistiske offer forvandles til en "indre" meditativ opofrelse.

 

Det vediske samfund spreder sig til Nord ¯st Indien 800 fvt.

 

Magadha kulturen opstŒr 600 fvt. Magadha er samkya traditionen, jainismen og buddhismens omrŒde i den ¿stlige del af Ganges.

 

Mahavira, jainismens grundl¾gger 599-527 fvt.

 

Gautama Buddha 563-483 fvt.

 

Katha Upanishaden  er fra 450-400 f. Nedskrives senere pŒ sanskrit. Omhandler yoga og meditationspraksis med hensyn til spirituel realisation. Det er mulig at g¿de jorden for at nŒden kan spire.

 

De oprindelige dele af Bhagavad-Gita er fra 350 f. Nedskrives senere pŒ sanskrit. Vaishnavismens hovedv¾rk er en yoga shastra, som udg¿r 6. bog kapital 13-40 af Mahabharata eposset. Krishna er en inkarnation af Vishnu.

 

Asokas regeringstid 268-233 fvt.

 

Lao tzu var en ¾ldre samtidig med Confucius 551-479 fvt. Han er blevet tillagt Tao te Ching, som sikkert er skrevet mellem 350 og 275 fvt. Det ¾ldste manuskript er fra ca. 200 fvt.

 

Han-dynastiet i Kina 206 fvt.- 220 evt.

 

Kushan riget 25 fvt.- 320 evt. F¿rste spor af Buddhisme i Kina 65 evt.

 

Kanishkas regeringstid 78-101 evt.

 

Gandhara kulturen 130-450 evt. PŒ HsŸan-tsangs tid (629-645) var der ingen buddhisme l¾ngere.

 

Nagarjuna 2/3. Œrh. evt. en grundl¾gger af Madhyamika, den gyldne middelvej. Anatman l¾ren (uden selv) udvides til at omfatte alle ting, sunyata = patityasamutpada.

 

Br¿drene Asanga og Vasubandhu levede i det 4. Œrh. evt. og er grundl¾ggere af Yogachara.

 

Kumarajiva ankommer til Ch'ang-an 402 (Madhyamika). Hans elever Seng-chao 384-414 og Tao-sheng 360-434 skriver om "pludselig erkendelse", som ligner zen. I overs¾ttelserne af tekster fra sanskrit til kinesisk er brugen af taoistisk terminologi almindelig.

 

Buddhismen indf¿res i Silla (Korea) 424.

 

Klippetemplerne ved Tun-huang stammer fra Œr 366. De f¿rste udsmykninger i Tun-huang grotterne er fra begyndelsen af 400 tallet. HŒndskrifterne er pŒ kinesisk, sanskrit, sogdisk, tibetansk, turkestansk og uighurisk samt ukendte sprog. Tun-huang blev tibetansk Œr 781 og sparedes derfor for ¿del¾ggelserne i 845. De multireligi¿se skrifter mures inde omkring Œr 1000.

 

Kejser Wu's (Liang dynastiet) 502-549.

 

Nord Wei 386-534

 

Bodhidharma kommer til Kina 520.

 

Sui dynastiet 581-618. 

 

T'ang dynastiet 618-907.

 

Buddhismen indf¿res i Tibet ca. 650.

 

Hui-neng 638-713, Ma-tsu 709-788, Pai-chang Huai-hai 720-814,  Lin-chi (Rinzai) d.866, YŸn-men 864-949. 

 

Buddhismen forf¿lges i Kina 841-846.

 

Wu-tai dynastiet 907-960.

 

Nord Sung dynastiet 960-1279.

 

Syd Sung dynastiet 1127-1279.

 

Yuanwu (Engo) 1063-1135, forfatter af BlŒklippe optegnelserne (Hekiganroku)

 

Wu-men Hui-kai (Mumon Ekai) 1183-1260, forfatter af Mumonkan.

 

Yuan dynastiet 1280-1368, mongolerne, Kublai Khan, Marco Polo.

 

Ming dynastiet 1368-1644.

 

Buddhismen kommer til Japan fra Korea Œr 522 pŒ samme tidspunkt som Bodhidharma kommer til Kina. Officiel anerkendelse 582.

 

Prince Shotoku Taishi 593-621. Triratna skal ¾res 594. Grundl¾gger Horyuji. Kinesiske og koreanske munke inviteres.

 

Nara perioden 710-794.

 

Sanron, Sanlun, Madhyamika, Nagarjuna.

 

Kosha, Abhidharmakosha, Vasubandhu, Paramartha. Opsluges af Hosso.

 

Hosso, Yogachara, Fa-hsiang skolen, HsŸan-tsang 602-664.

 

Jojitsu, Satyasiddhi skolen, abhidharma reformation.

 

Ritsu, Vinaya skolen, Theravada.

 

Kegon, Avatamsaka, Hua-yen.

 

Heian perioden 794-1184.

 

Tendai, T'ien-tai skolen, grundlagt af Chih-i 538-97, Lotus sutra, Saicho eller Dengyo Daishi 767-822.

 

Shingon, Mikkyo, Mantrayana, Tantra skolen, Vajrayana, Kukai eller Kobo Daishi 774-835.

 

Kamakura perioden 1185-1333.

 

Jodo, Amida skolen, Ennin 793-864, Namu Amida bu (Nembutsu) practice, Honen 1133-1212.

 

Jodo Shin, Shinran 1173-1262, var l¾gmand, kun tro, Tariki, myokonin.

 

Nichiren 1222-82, Ny Lotus skole, namu myoho renge-kyo, fundamentalisme, alle andre er k¾ttere, nationalisme.

 

Zen skolen, Eisai 1141-1215 (1191), Rinzai skolen. Dogen 1200-1253 (1244), Soto skolen. Kakushin 1207-1298 (1254), elev af Mumon Ekai, Yogi linien i Rinzai. Bukko 1226-1286. Daio Kokushi 1235-1309. Daito Kokushi 1282-1338, Mittan linien i Rinzai.

 

Muromachi perioden 1338-1573, Ikkyu 1394-1481, Zen kulturen.

 

Momoyama perioden 1573-1600, Sen no Rikyu 1522-1591, ThŽ kulturen.

 

Tokugawa perioden 1600-1868.

 

Obaku skolen, Ingen 1592-1673, kom til Japan 1654 (Ming tiden 1368-1644), grundl¾gger Mampukuji.

 

Hakuin 1686-1769, 2 linier: Inzan og Takuju.

 

Meiji perioden 1868-1912.

 

Shaku Soen 1859-1919. Daisetz Suzuki 1870-1966. Kitaro Nishida 1870-1945, grundl¾gger af Kyoto skolen. Hisamatsu 1890-1980.

Yamada Mumon 1900-1988. Shodo Harada 1940-